Æon
I dag er Æon blevet et tilbagevendende tema i dagens samfund. Med teknologiens fremskridt og konstante ændringer i livsstil er det stadig mere relevant og nødvendigt at behandle dette problem fra forskellige perspektiver. Uanset om det er på et personligt, professionelt eller socialt plan, har Æon en væsentlig indflydelse på vores liv, og det er vigtigt at forstå dets implikationer og konsekvenser. I denne artikel vil vi udforske vigtigheden af Æon og dets mange facetter med det formål at give en omfattende analyse, der vil give os mulighed for bedre at forstå dets relevans i det moderne samfund.
Millioner af år
Note: 30.6.2009 redefinerede 'International Union of Geological Sciences' (IUGS) grænsen mellem Pliocæn og Pleistocæn
Denne artikel omhandler begrebet æon. Opslagsordet har også en anden betydning, se ÆON.
En æon (græsk: aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.
I geologien er æon den største tidsinddeling i Jordens geologiske historie. Tiden siden Jordens dannelse for ca. 4,6 milliarder år siden inddeles i i alt fire æoner:
- Phanerozoikum (542 millioner år siden til i dag).
Superæonen Prækambrium indeholder de tre:
- Proterozoikum (2,5 milliarder til 542 millioner år siden).
- Arkæikum (3,8 til 2,5 milliarder år siden).
- Hadal, (fra Jordens dannelse til de ældst bevarede bjergarter).
Æoner opdeles i æraer, bortset fra Hadal.
De bjergarter, der dannes i løbet af en æon, udgør en kronostratigrafisk enhed; eonothem. Eonothemet Proterozoikum blev dannet i løbet af æonen Proterozoikum.
I astronomi er en æon 1 milliard år.
