Circus Maximus

I dag er Circus Maximus et emne, der har fået relevans på forskellige områder af dagligdagen. Med teknologiens og globaliseringens fremskridt er Circus Maximus blevet et centralt diskussions- og interessepunkt for mange. Både akademisk og personligt har Circus Maximus vakt nysgerrighed og debat om dens implikationer og konsekvenser. Uanset om det er i den sociale, politiske, økonomiske eller videnskabelige kontekst, har Circus Maximus genereret endeløse refleksioner og forskning, der søger at optrevle dens kompleksitet og konsekvenser for nutidens samfund. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest relevante dimensioner af Circus Maximus og dens indvirkning på vores miljø.
Rester efter Circus Maximus.

Circus Maximus er en hippodrom fra antikken beliggende mellem Palatinerhøjen og Aventinerhøjen i Rom. Den skulle være blevet anlagt allerede i begyndelsen af 500-tallet f.Kr. af etruskerkongen Lucius Tarquinius Priscus. Det var det første og største cirkus i Rom.

I løbet af de efterfølgende århundreder blev Circus Maximus forbedret og udbygget. Kejsertidens arena var 620 meter lang, og tilskuertribunerne var op til 30 meter høje. Man regner med, at der har været plads til over 200.000 tilskuere, hvilket er flere gange Colosseums kapacitet. Der blev afholdt væddeløb med hest og vogn.

Circus Maximus blev også anvendt til andre formål som gladiatorkampe, parader og offentlige henrettelser. De fleste kristne, som led martyrdøden ved de forskellige forfølgelser døde her og ikke på Colosseum.

De sidste kapløb blev arrangeret i 549 e.Kr. I dag er der knapt mere end en græsplæne tilbage af Circus Maximus. Som en kuriositet kan det nævnes, at branden som hærgede Rom i år 64 e.Kr. begyndte i den østvendte kurve.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

41°53′09″N 12°29′09″Ø / 41.8859°N 12.4857°Ø / 41.8859; 12.4857