I dagens verden er Gobelin blevet et emne af stor betydning og relevans. Dens indvirkning dækker forskellige områder og sektorer, fra økonomi til politik, gennem teknologi og samfundet generelt. Interessen for Gobelin har været stigende i de senere år, hvilket har vækket nysgerrigheden og opmærksomheden hos et bredt spektrum af mennesker. Det er vigtigt at forstå og analysere i dybden alt relateret til Gobelin, dets oprindelse, udvikling, implikationer og mulige fremtidige udfordringer. I denne artikel vil vi udtømmende udforske dette fascinerende emne med det formål at tilbyde et komplet og opdateret overblik over Gobelin, så læserne kan udvide deres viden og bedre forstå vigtigheden af dette fænomen i dag.
Gobelin er et vævet billedtæppe. Betegnelsen "gobelin" bruges i dag om alle vævede tapeter, men navnet er egentlig knyttet til kvarteret les Gobelins i Paris. I 1607 oprettede Henrik IV et væveri der, og det blev opkaldt efter kvarteret. I 1667 blev det indlemmet i "Manufacture royale des Meubles de la Couronne". Tekstilerne herfra kaldtes "gobeliner", men navnet blev også anvendt om "billedvævede tapeter" fra Italien, Flandern, Danmark etc.
De ældste billedvævninger er fra egyptiske kongegrave fra ca. år 1500 f. Kr. Via kopterne, der vævede med enkelttråde af skiftende farver, blev teknikken spredt i det østromerske kejserrige. I romansk tid blev de meget anvendt i kirkerne, men der er ikke er bevaret nogen i Danmark. (Bayeux-tapetet er broderet og ikke en gobelin; den viser Vilhelm Erobrerens indtagelse af England i 1066).
Da vævningen er en meget langsommelig proces, var gobeliner meget kostbare. Derfor blev der i 1700-tallet anvendt malede efterligninger, de såkaldte safttapeter.
Frederiksborg Slots gobeliner og tapeter var Kunstmaler C.N. Overgaards største enkeltstående opgave, og den der tog længst tid. Vævningen af gobelinerne varede fra 1900-1928. F. Meldahl og brygger I.C.Jacobsen mente, at det var billigere at fremstille dem selv, end at lade Les Gobelin i Paris væve dem, og at det samtidig ville være til stor gavn for dansk kunsthåndværk. Det medførte også, at de danske gobelin vævere fik opgaver til Københavns Rådhus og Christiansborg Slot. C.N. Overgaard blev fastansat og leder for fremstillingen af gobelinerne og tapeterne. Der blev sat to gobelinvæve op i to herskabslejligheder på H.C. Andersens Boulevard 42. Væveriet var under ledelse af Johanne Bindesbøll, Kristiane Konstantin Hansen,Louise Dahlerup og Betty Månsson.
Herregården Gammel Estrup på Djursland ejer en serie tapeter, der viser Skeel-slægtens otte herregårde i 1600-tallets anden halvdel.
Herregården Rosenholm på Djursland rummer en stor samling flamske og franske vævede tapeter fra 1650 til 1720, anskaffet af statsminister Iver Rosenkrantz.