Hjul og stejle

I denne artikel skal vi udforske alt relateret til Hjul og stejle. Fra dens oprindelse til dens udvikling i dag, gennem dens anvendelser i forskellige sammenhænge. Hjul og stejle har spillet en grundlæggende rolle i så forskellige aspekter som samfund, teknologi, kultur og historie. I årenes løb har Hjul og stejle skabt debat omkring dens indflydelse og indflydelse på vores liv, dens etiske implikationer og dens fremtidige udvikling. Derfor er det afgørende at analysere i dybden alle aspekter knyttet til Hjul og stejle, med det formål bedre at forstå dets relevans i nutiden og dets potentiale i fremtiden.
Håndkoloreret tryk som viser greverne Johann Friedrich Struensee og Enevold Brandt, som blev henrettet ved halshugning og derefter parteret og lagt på hjul og stejle den 28. april 1772 som straf for majestætsfornærmelse. De parterede lig lå til knoglerne var tilbage.

Hjul og stejle var en vanærende straf, der blev brugt efter henrettelser især halshugning. Til 1866 kunne danske dødsdomme suppleres med krav om at sætte hovedet på en stejle (pæl) og lægge kroppen på et hjul. Bøddelen parterede kroppen og anbragte hovedet på en pæl og kropsdelene på vognhjul, der lå på høje pæle. Hovedet sattes evt. på stejle sammen med en afhugget højrehånd, som det skete efter henrettelsen af Struensee.

Grove forbrydere blev ofte straffet med kagstrygning, knibning eller afhugning af hænder før henrettelsen. Radbrækning var en særlig smertefuld henrettelsesform, der normalt fulgtes af stejling.

At lægge forbrydere på hjul og stejle tjente som skræk og advarsel. Hjul og stejle stod som galgen uden for byens porte eller på herredets tingsted.

Blev pirater henrettet i en havneby, blev deres hoveder ofte sat på stejler ud mod vandet for at signalere, at byen så alvorligt på sørøveri.

Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot