Infrastruktur

Infrastruktur er en betegnelse for summen af de systemer, der forbinder enheder i et større system. Som regel bliver begrebet brugt om transport- og kommunikationssystemer lokalt, nationalt og internationalt.

Underopdeling

Infrastrukturen kan opdeles i tre hovedgrupper:

1. Tekniske anlæg,
2. Transportanlæg,
3. Byggeanlæg.

Tekniske anlæg

Tekniske anlæg inddeles i:

- forsyningsanlæg (vandforsyning, fjernvarmeforsyning, elektricitetsforsyning, radio og tv kabelnet, telefon- og telegrafnet, gasforsyning (herunder naturgas), samt olieledninger)

- behandlingsanlæg (spildevandsbehandling, affaldsbehandling så som lossepladser, forbrændingsanlæg, sorteringsanlæg og anlæg for kemisk affalds behandling (i Danmark: Nordgroup)).

Transportanlæg

Transportanlæg, der atter inddeles i:

- veje (og dertil knyttet transport)

- sporlinier, hvor der skelnes mellem:

- jernbaner,

- sporveje,

- letbane (skinnebus),

- flyvepladser og lufthavne,

- havne, der betinget opdeles i:

- færgehavne,

- godshavne.

Kollektiv trafik indgår som et særskilt, men uadskilleligt led i transportområdet.

Byggeanlæg

Byggeanlæg inddeles i:

- broer,

- tunneller,

- dæmninger,

- kanaler.

I ældre tid udgjorde byporte et byggeri til sikring af kontrollen med hvilke varer, der førtes ind i og ud af købstaden. I Mellemeuropa kan bjergpas være sprængt, gravet, boret eller på anden måde kunstigt skabte for at sikre fremkommelighed.

Infrastruktur og byplanlægning

I den fysiske planlægning behandles infrastrukturen som regel under delemnerne:

1. trafik,
2. offentlige forsyningsanlæg,
3. miljøbeskyttelse.

Et lands eller en bys infrastruktur spiller en afgørende rolle, når en virksomhed skal finde en velegnet lokalitet til nye produktions- eller kontorfaciliteter. For en eksportvirksomhed vil det fx være en fordel at lægge produktionen på et sted med nem adgang til motorveje, havne og lufthavne.

Anden brug

I forbindelse med større militæroperationer, taler man også om en infrastruktur i form af ting som radarstationer, flyvepladser, olieledninger, magasiner mm.

Infrastruktur kan dog også have en bredere betydning, fx bliver infrastruktur nogle gange brugt om organisationen i et firma, eller om offentlige og private serviceydelser.

Litteratur

• Arealplanlægning – status og problemstillinger; Landsplansekretariatet 1994; ISBN 87-503-1684-2
• København. Forslag til kommuneplan 1985; Københavns Magistrat, Overborgmesterens Afdeling 1985; ISBN 87-88034-03-8

Wikimedia Commons har medier relateret til: Infrastruktur