John Gurdon
I dagens verden er John Gurdon et emne af stor relevans og interesse for et bredt publikum. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på populærkulturen eller dets betydning i det professionelle felt, er John Gurdon blevet et konvergenspunkt for forskellige perspektiver og diskussioner. I denne artikel vil vi dykke ned i den spændende verden af John Gurdon, udforske dens mange facetter, analysere dens relevans i forskellige sammenhænge og tilbyde en panoramaudsigt, der gør det muligt for læseren at forstå vigtigheden og omfanget af dette emne. Gennem detaljeret og stringent analyse vil vi optrevle kompleksiteten af John Gurdon og tilbyde nye perspektiver til at berige debatten omkring dette fascinerende emne.
| John Gurdon | |
|---|---|
 John Gurdon, 2012 | |
| Personlig information | |
| Født |
3. oktober 1933 (90 år) Dippenhall, Storbritannien  |
| Nationalitet | Britisk |
| Bopæl |
England |
| Far |
William Nathaniel Gurdon |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Eton College, Edgeborough School, Christ Church College |
| Medlem af |
Royal Society, Académie des sciences, National Academy of Sciences (fra 1980), Academia Europaea (fra 1991), Académie royale des sciences, des lettres et des beaux-arts de Belgique med flere |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, læge, biolog |
| Forskningsområde | Udviklingsbiologi |
| Arbejdsgiver |
California Institute of Technology, University of Oxford, University of Cambridge (fra 2001) |
| Arbejdssted |
University of Oxford University of Cambridge |
| Kendt for | terapeutisk kloning |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Wolfprisen i medicin (1989) Copleymedaljen (2003) Laskerprisen (2009) Nobelprisen i medicin (2012) |
| Eksterne henvisninger | |
|
John Gurdons hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sir John Bertrand Gurdon, FRS, (født 2. oktober 1933) er en britisk udviklingsbiolog. Han er mest kendt for sin banebrydende forskning indenfor terapeutisk kloning. I 1958 klonede han verdens første dyr, en frø, af en voksen frøcelle. Gurdons eksperiment beviste at hver celles genetiske materiale indeholder og bibeholder den information, der kræves for at blive en anden celletype. Dette har fået grundlæggende betydning for stamcelleforskningen, hvis mål det er at anvende uudviklede celler og få dem til at udvikle sig til ønskede celletyper.