Major

I dagens verden er Major blevet et relevant og uundværligt emne i nutidens samfund. Dens indflydelse dækker forskellige områder, fra politik og økonomi til kultur og teknologi. Hver dag er Major genstand for debat, analyse og refleksion af eksperter på området, såvel som almindelige borgere, der søger at forstå dets indflydelse på deres liv. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Major, fra dets oprindelse til dets nuværende konsekvenser, med det formål at kaste lys over dette fænomen og dets betydning i dag.

Major (mellemste bøjning af (latin): magnus for 'større') er en officersgrad i hær og luftvåben mellem kaptajn og oberstløjtnant. Majorgraden svarer til orlogskaptajn i Søværnet, til en Squadron Leader i RAF (også selvom vedkommende ikke leder en eskadrille) og en commandant i den franske hær (da major på fransk svarer til en chefsergent).

Major i forsvaret

For at bestride stillingen som major skal man enten gennemgå Videreuddannelsestrin II (VUT-II) ved Forsvarsakademiet eller udnævnes gennem anciennitet. Kun en major med Videreuddannelsestrin II uddannelse vil efterfølgende kunne udnævnes til oberstløjtnant og højere grader. I Hæren bærer majoren én B-stjerne på hver skulder.

I Hæren er en major typisk stabschef i en bataljon, sektionschef ved en regiments/brigadestab eller stabsofficer i højre operativ stabe.

I Flyvevåbnet er en major chef for en flyvende eskadrille og tidligere en jord til luft-missileskadrille.

I Forsvarets Sundhedstjeneste vil overlæger, overtandlæger og overdyrlæger bære majordistinktioner.

I Hærhjemmeværnet og i Flyverhjemmeværnet kan en major være næstkommanderende ved et hjemmeværnsdistrikt. Majorer i Hjemmeværnet er ikke frivillige medlemmer, men aflønnede officerer og tjenestemænd.

En major (og Orlogskaptajn fra søværnet) vil i forsvarsministeriet, forsvarskommandoen eller en af forsvarets styrelser, typisk være sagsbehandler. Ydremer kan en major ligeledes være adjudant ved kongehusets adjudantstab.

Major rangeres ind i Rangfølgens klasse 4

Tidligere fandtes der i den danske hær en sjældent brugt underopdeling i tertsmajor, sekondmajor og premiermajor.

Andre majorer

Kilder

  1. ^ Bekendtgørelse om militære grader mv. for personel i det militære forsvar 1) major, orlogskaptajn, overlæge, overdyrlæge, overtandlæge