Mesosfære (atmosfære)

I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af ​​Mesosfære (atmosfære) og alle de dimensioner, der omgiver den. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag, vil vi fordybe os i en rejse, der vil føre os til at opdage dens mange facetter og mulige fortolkninger. Mesosfære (atmosfære) er et emne, der har vakt mange menneskers interesse gennem historien, og i denne artikel vil vi forsøge at kaste lys over dets mysterier og optrevle dets mulige betydninger. Gør dig klar til at gå ind i et univers fuld af overraskelser og opdagelser, mens vi sammen udforsker alt, hvad Mesosfære (atmosfære) har at byde på. Gå ikke glip af det!
Atmosfære
Lagdelingen af Jordens atmosfære.
Magnetosfæren 800 - millioner km
Her er Jordens magnetfelt stærkt nok til at afbøje ladede partikler fra den kosmiske stråling. De to steder i rummet om Jorden, hvor partiklerne opkoncentreres og nedbremses kaldes Van Allen-bælterne.
Exosfæren 500 - 190.000 km
Sidste lag mellem atmosfæren og det ydre rum eller bare rummet. I denne højde forlader luftmolekyler Jorden.
Termosfæren 80 - 1000 km
Ionosfæren og Polarlys. Den Internationale Rumstation er i kredsløb her.
Mesosfæren 50 - 80 km
Meteoroider bliver til meteorer (stjerneskud).
Stratosfæren 8 - 50 km
Ozonlaget er i dette lag og højtflyvende fly som fx Concorden og U-2.
Troposfæren 0 - 16 km
Biosfære med klimazoner
For den geologiske mesosfære, se Mesosfære (kappen).

Mesosfæren ((græsk):mēsos for i midten og sphaîra for kugle), er det lag i Jordens atmosfære som ligger over stratosfæren og under termosfæren. Mesosfæren ligger fra 50 til 85 km over jordens overflade.

Det er det koldeste lag, temperaturen aftager drastisk fra +10 °C. til −100 °C med højden. Det er også i dette lag, at meteorer og udtjente satellitter brænder op, da friktionsvarmen ved (gen)indtræden kan være oppe på tusinder af grader.

Da hverken fly eller vejr-balloner kan komme op til mesosfæren, er man nødsaget til at anvende raketsonder til målingerne. Man ved meget lidt om laget for heller ikke satellitter kan opholde sig her, derfor er termosfæren det lag man har den mindste viden om.

En række endnu ikke helt forståede fænomener optræder i dette lag: Lysende natskyer , de såkaldte Røde feer (sprites), Blå jets og Elvere.

Den øverste del af mesosfæren kaldes mesopausen den ligger i 80 km højde fra Jorden overflade. Mesopausen er grænselaget til det næste lag termosfæren der starter i en højde af cirka 85 km.

Galleri

Eksterne henvisninger og kilder


NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.