I dagens artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Neue Sachlichkeit. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag har dette emne fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Med en rig og mangfoldig historie har Neue Sachlichkeit sat et uudsletteligt præg på samfundet, påvirket hele generationer og spillet en afgørende rolle i utallige aspekter af det moderne liv. Gennem denne artikel vil vi søge at dykke dybere ned i de forskellige aspekter, der gør Neue Sachlichkeit til et så relevant og spændende emne, i håbet om at opdage nye perspektiver og viden, der beriger vores forståelse af dette fænomen.
Den tidligere IG Farben-bygning, i dag del af Goethe-universitetet i Frankfurt, regnes som udtryk for den tyske stilretning Neue Sachlichkeit eller Den nye saglighed i 1920'erne. Den buede facade dæmper indtrykket af bygningens størrelse.
Begrebet Neue Sachlichkeit blev skabt af den tyske kunstkritiker Gustav Friedrich Hartlaub i 1923 for at beskrive billedstilen hos Max Beckmann, Otto Dix og George Grosz. Deres formudtryk blev set som en reaktion mod den traditionelle ekspressionisme og delvis impressionismen. Neue Sachlichkeit ville blandt andet knytte malerkunsten til virkeligheden ved en skarp observation af genstandene, en tydelig tegnemåde og streng komposition. Retningen krævede også politisk engagement, og motiverne var ofte karikerede og satiriske. I andre kunstarter, for eksempel inden for dramatikken, blev der brugt dokumentarisk materiale.
