Ondskabens akse

I Ondskabens akse-verdenen er der et uendeligt antal aspekter og tilgange at tage fat på. Uanset om det er i hverdagen, på arbejdspladsen eller i samfundet generelt, har Ondskabens akse en væsentlig indflydelse på vores liv. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag har Ondskabens akse været genstand for undersøgelse, debat og refleksion. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Ondskabens akse og analysere dets betydning, implikationer og indflydelse i forskellige sammenhænge. Gennem en omfattende og tværfaglig tilgang vil vi kaste lys over dette emne for at fremme en mere komplet og berigende forståelse af Ondskabens akse.
Kort over de involverede lande: USA med blåt, Iran, Irak og Nordkorea med rødt og de senere navngivne lande i aksen: Syrien, Libyen og Cuba med gult

Ondskabens akse (engelsk: Axis of evil) er et amerikansk politisk udtryk, første gang brugt af den amerikanske præsident George W. Bush i forbindelse med dennes tale til nationen (engelsk: State of the Union Address) den 29. januar 2002. Udtrykket betegner i Bushs tale "regimer som giver støtte og ly til terrorister". De tre lande, der i talen blev nævnt som medlemmer af ondskabens akse, var: Irak, Iran og Nordkorea.

Oprindelse

Udtrykket blev nedfældet af George Bush' taleskriver, David Frum, og stemmer nøje overens med de neokonservatives politik overfor Iran og Irak i årene forud, (se Dual containment). Begrebet har tydelige associationer til anden verdenskrigs tre aksemagter: Tyskland, Italien og Japan, men har også stærke ligheder til Ronald Reagans udråbning af Sovjetunionen til at være: "Ondskabens imperium", et udtryk ligeledes opfundet af de neo-konservative i Washington

Kritik

Kritikere af begrebet har hævdet, at Nordkorea udelukkende kom med på listen for at give de kommende krige mod Israel's to største strategiske modstandere Irak og Iran, et bredere sigte og gøre den til et led i noget større.

Resultatet af ordene

De berørte lande ræsonnerede: "Vel, eftersom vi åbenbart tilhører denne "Ondskabens akse" , så kan vi ligesågodt være usamarbejdsvillige fra begyndelsen af",- og det var præcis hvad som skete, da Nordkorea genstartede sit atomprogram i december dette år, og det iranske præsteskab senere valgte en hardliner som præsident. Begrebet anvendes nu ikke længere, i erkendelse af de store skadevirkninger på det diplomatiske område, som ordene har haft.

Eksterne henvisninger