Rhadamantys
I denne artikel vil vi udforske verden af Rhadamantys, et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster i de seneste år. Siden dets fremkomst har Rhadamantys skabt passionerede debatter og udløst en bølge af forskning og diskussioner inden for flere felter. Med en påvirkning, der spænder over flere aspekter af samfundet, har Rhadamantys sat et betydeligt præg på kultur, politik, videnskab og teknologi. Gennem disse sider vil vi analysere i detaljer de forskellige tilgange og perspektiver, der er blevet genereret omkring Rhadamantys, og udforske dens oprindelse, dens udvikling og dens indflydelse på nutidens verden.
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Rhadamantys | |
|---|---|
|
| |
| Fædre |
Zeus, Hefaistos  |
| Mor |
Europa |
| Søskende |
Minos, Sarpedon |
| Ægtefælle |
Alkmene |
| Børn |
Erythrus, Gortys, Oenopion |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Rhadamantys (Ῥαδάμανθυς Rhadamanth(y/o/u)s) var ifølge græsk mytologi en vis konge, der var søn af Zeus og Europa. Han var bror til Sarpedon og Minos.
Ifølge myten var Rhadamanthys konge over Kreta inden sin bror Minos, som fordrev ham. Han flygtede til Boiotien, hvor han giftede sig med Alkmene.
Ifølge Homer og Pindar blev han efter sin død Kronos' medregent i Elysion, hvorimod Vergil gør ham til dommer i Tartaros.
Kilder
- ^ "Rhadamanthys". Arkiveret fra originalen 28. januar 2012. Hentet 12. maj 2012.
- ^ Homer: Odysseen 4. sang, vers 564
- Rhadamantys i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)
 | Spire Denne artikel om mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |