Selveje
I dag er Selveje et emne af stor relevans og interesse i nutidens samfund. Flere og flere mennesker involverer sig og bekymrer sig om Selveje og leder efter information, meninger og råd om det. I denne artikel vil vi udforske emnet Selveje i dybden, analysere dets forskellige facetter og tilbyde en omfattende tilgang, der giver læserne mulighed for bedre at forstå dets betydning og implikationer. Fra dets oprindelse til dets virkning i dag er Selveje et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og gennem denne artikel håber vi at give en bred og detaljeret vision, der hjælper med at berige viden og forståelse af dette emne.
Selveje er en selskabsform, hvor virksomheden har sin egen formue, men ingen ydre ejerkeds. Ofte ledes en selvejende virksomhed af en bestyrelse, som er øverste myndighed, mens den daglige ledelse forestås af en ansat direktion. Bestyrelsen er ofte selvsupplerende, men flere af medlemmerne udpeges ofte af f.eks. virksomhedens medarbejdere eller folkevalgte organer. Selvejende institutioner omfatter bl.a. idrætsforeninger, højskoler, børneinstitutioner og ældrecentre.
En selvejende virksomhed kan både have som formål at være erhvervsdrivende og at være almennyttig. For at få skattefrihed skal den fastsætte nogle mål for uddeling af formuen, der også fordeles efter disse mål, hvis selskabet opløses.
Se også
| Dyrkningssystem |  | |
|---|---|---|
| Besiddelsesforholdet | ||
| Ejendomsenheder | ||
| Bebyggelsesforhold | ||
| Godser | ||
| Afgrøder | ||
| Husdyr | ||
| Redskaber | ||
| Landbrugshistorie | ||
| Dansk landbohistorie |
| |
| Afledte begreber | ||
Se også: | ||