Stærekassen

I dag er Stærekassen blevet et yderst relevant emne i det moderne samfund. Fra dens indflydelse på folks daglige liv til dens indflydelse på den globale økonomi, har Stærekassen vakt stigende interesse for forskellige vidensområder. Da teknologien udvikler sig hurtigt og tankesæt ændrer sig, er det vigtigt omhyggeligt at undersøge de positive og negative aspekter af Stærekassen, samt undersøge dets langsigtede implikationer. I denne artikel vil vi tage et dybdegående kig på Stærekassen og dets indvirkning på nutidens verden, hvilket giver værdifuld indsigt og kritisk analyse om dette emne i konstant udvikling. Læs videre for at opdage mere om Stærekassen og dets relevans i vores tid!
Stærekassen

Stærekassen var, indtil ibrugtagningen af det nye Skuespilhus i februar 2008, en af de tre scener i Det kongelige Teater og hed oprindeligt Nye Scene. Nye Scene blev indviet i august 1931 og indtil 1941 havde Statsradiofonien radiostudier i Stærekassen.

Navnet, der hentyder til bygningens originale udseende, blev først brugt (spøgende) af politikeren Elna Munch. Men i nyere tid er det blevet officielt og erstatter navnet Nye Scene.

Stærekassen, som indtil starten af 2008 var en skuespilscene, er udsmykket i art deco (og andre stilarter). Den tårnagtige scenebygning hænger over August Bournonvilles Passage på siden af det gamle teater. Stærekassen er tegnet af arkitekten Holger Jacobsen. Bygningen var i samtiden meget omdiskuteret, og den blev et yndet offer for Poul Henningsen og hans meningsfæller omkring tidsskriftet Kritisk Revy.

I 1995 blev Stærekassen fredet.

Ekstern henvisning/kilde

55°40′45″N 12°35′12″Ø / 55.67917°N 12.58667°Ø / 55.67917; 12.58667

Kunst og kulturSpire
Denne artikel om scenekunst og teater er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.