Sven Nykvist

I den følgende artikel vil vi analysere i detaljer vigtigheden af ​​Sven Nykvist i den aktuelle kontekst. Sven Nykvist er blevet et emne af stor relevans i det moderne samfund, der genererer debatter, modstridende meninger og endeløse konsekvenser på forskellige områder. Gennem historien har Sven Nykvist vist sig at være en afgørende faktor i menneskehedens udvikling, hvilket har indflydelse på kulturelle, sociale, politiske og økonomiske aspekter. I denne forstand er det afgørende at forstå vigtigheden af ​​Sven Nykvist og dens indvirkning på den moderne verden. Gennem en kritisk og analytisk tilgang vil vi udforske de forskellige dimensioner af Sven Nykvist og dets relevans i den aktuelle kontekst, med det formål at give en omfattende vision om dette emne af almen interesse.
Sven Nykvist
Sven Nykvist (tv) sammen med Ingmar Bergman.
Personlig information
Født 3. december 1922 Rediger på Wikidata
Alvesta Kommune, Sverige Rediger på Wikidata
Død 20. september 2006 (83 år) Rediger på Wikidata
Stockholm, Sverige Rediger på Wikidata
Nationalitet Sverige Svensk
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Filmfotograf, filminstruktør, manuskriptforfatter, instruktør Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser KTH:s stora pris (2003),
Oscar for bedste fotografering (1972),
César for bedste fotografering (1976) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sven Nykvist (født 3. december 1922, død 20. september 2006) var en svensk filmfotograf. Han var især kendt for sit nære samarbejde med Ingmar Bergman i mange af dennes mest kendte film som Gøglernes aften, Hvisken og råb og Fanny og Alexander.

Sven Nykvist startede som nittenårig i den svenske filmindustri. I 1940'erne arbejdede han på mindre svenske film, og hans første opgave som filmfotograf kom i 1943. Der skulle dog gå ti år, inden han første gang kommer til at fotografere en film med Ingmar Bergman som instruktør, nemlig Gøglernes aften fra 1953. Fra og med Jomfrukilden fra 1960 blev det til et langvarigt og tæt samarbejde mellem to filmpersonligheder, der gav genlyd over det meste af verden.

Nykvist var især en mester til lyssætningen, der gav mange af de sort-hvide film et specielt udtryk. Men også farvebillederne havde deres specielle bløde farver, der gav filmene et naturalistisk præg.

Det var ikke blot Bergman, der fik glæde af Nykvists fotografering. Også andre store instruktører som Andrei Tarkovsky, Bob Fosse, Woody Allen, Volker Schlöndorff, Louis Malle, Roman Polanski, Paul Mazursky og Lasse Hallström brugte Nykvist i en eller flere film, lige som han også fotograferede et par film med Bergman-skuespillerne Liv Ullmann, Erland Josephson og Max von Sydow som instruktører. Flere af disse instruktører er kunstnerisk velansete film, der ikke nødvendigvis samtidig er succesrige hos publikum, men Nykvist havde ikke fine fornemmelser og filmede også en række mainstream-film.

Sven Nykvist forsøgte sig også som filminstruktør selv i enkelte tilfælde, men det var og blev med fotograferingen, han satte sit tydelige fingeraftryk i filmhistorien. For dette arbejde modtog han også adskillige priser, herunder to Oscars.

Hans karriere blev afsluttet, da han fik afasi i 1998.

Filmografi

Sven Nykvist var filmfotograf på blandt andet følgende film:

Priser og hædersbevisninger

Blandt Sven Nykvists mange priser og hædersbevisninger kan nævnes:

  • 1974: Oscar for bedste fotografering i Hvisken og råb
  • 1984: Oscar for bedste fotografering i Fanny og Alexander
  • 1986: Bedste kunstneriske bidrag ved Cannes Filmfestival for Offeret
  • 1996: Pris for karrieren i "American Society of Cinematographers"
  • 1998: Pris for bedste duo nogensinde: Instruktør – filmfotograf (sammen med Ingmar Bergman) ved "Camerimage"

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot