Terner

I denne artikel om Terner skal vi dykke ned i et emne, der har vakt mange menneskers interesse gennem tiden. Terner er et emne, der har været genstand for debat, forskning og refleksion, og det er essentielt at forstå dets indflydelse på vores samfund. Gennem årene har Terner rejst forskellige meninger og holdninger, hvilket har skabt en rig udveksling af ideer og perspektiver. Gennem denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Terner, fra dets oprindelse til dets relevans i dag. Vi håber, at denne læsning er berigende og giver os mulighed for at udvide vores viden om Terner.
Terner
Havterne (Sterna paradisaea) Foto: Christoph Müller
Havterne (Sterna paradisaea)
Foto: Christoph Müller
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukaryota
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Charadriiformes
(Mågevadefugle)
Familie Laridae (Mågefugle)
Underfamilie Sterninae
Hjælp til læsning af taksobokse
Denne artikel omhandler Fulge af familien mågefugle. Opslagsordet har også en anden betydning, se Terne.

Terner (Sterninae) er en underfamilie blandt mågefuglene. Ternerne udgør en velafgrænset gruppe indenfor mågefuglene, hvor de er kendelig på det ret lange, slanke, lige og spidse næb.

Beskrivelse

Overnæbbets og undernæbbets spidser er lige lange. Næseborene er spalteformede og ligger på næbbets basale halvdel, nær ved næbroden. Ternerne er spinkelt og elegant byggede fugle. Vingerne er meget lange, smalle og spidse, mend svagt buede håndsvingfjer. Halen er altid kløftet, de yderste styrefjer er ofte smalle og stærkt forlængede eller en del længere end de mellemste. Benene er forholdsvis lave og små, mellemfoden ofte meget kort, bagtåen veludviklet. Fortæerne er forsynede med spidse kløer, forbundet med mere eller mindre indbuet svømmehud.

Levevis

Ternerne er hovedsagelig havfugle, men flere arter træffes ved ferskvand, navnlig i yngletiden. De er udholdende flyvere, med en speciel hoppende flugt og ret langsomme vingeslag. De tager deres bytte ved at styrtdykke, idet de højt fra luften med kraft kaster lige ned i vandet. De går nødigt og ret dårligt på land, svømmer ret dårligt og er ude af stand til at dykke. Ternerne er meget selskabelige og ses derfor ofte i flok, og de fleste arter ruger i store, tætte kolonier. Reden anbringes på jorden.

Klassifikation

Kilder

  1. ^ a b R. Hørring (1875 – 1943). Danmarks Fauna. Fugle III. Maagefugle, Alkefugle og Rovfugle. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1934.


Wikimedia Commons har medier relateret til: