Nu om dage er VM i ishockey 1995 et emne, der har fået stor relevans i samfundet. Siden dens fremkomst har den vakt interesse hos specialister, akademikere og den brede offentlighed på grund af dens indflydelse på forskellige områder af dagligdagen. Dens indflydelse har spredt sig globalt og har skabt debatter, refleksioner og handlinger, der søger at forstå dens omfang og konsekvenser. I denne artikel vil vi udforske VM i ishockey 1995 i dybden, undersøge dets oprindelse, evolution og de implikationer, det repræsenterer i dag. Gennem detaljeret analyse vil vi søge at kaste lys over dette emne og tilbyde et kritisk perspektiv, der giver vores læsere mulighed for at forstå dets betydning og dets forhold til verden omkring os.
Verdensmesterskabet i ishockey 1995 var det 59. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. Der var 39 deltagende hold ved mesterskabet, hvilket var en forbedring af den hidtidige deltagerrekord på 37 hold fra VM-turneringerne i 1993 og 1994.
I forhold til året før var kvalifikationen til C2-gruppen afskaffet og gruppen i stedet udvidet fra otte til ti hold. Desuden var boykotten mod Jugoslavien blevet ophævet, og som tidligere C-gruppenation blev holdet ekstraordinært placeret i C1-gruppen, så denne gruppe midlertidigt blev udvidet fra otte til ni hold.
Mesterskabet blev altså afviklet i fire niveauer som A-, B-, C1- og C2-VM. De tolv bedste hold spillede om A-VM, de otte næste hold spillede om B-VM, mens C1- og C2-VM havde deltagelse af ni hhv. ti hold.
For første gang siden VM 1954 vandt et nyt land VM-titlen. Finland blev verdensmestre for første gang ved at slå arvefjenden og værtslandet Sverige i finalen med 4-1. De forsvarende mestre fra Canada vandt bronzemedaljer efter sejr over Tjekkiet i bronzekampen ligeledes med 4-1.