Kongesaga

I den følgende artikel vil vi udforske emnet Kongesaga, som har været genstand for interesse og debat på forskellige områder gennem tiden. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Kongesaga været genstand for undersøgelse og analyse af eksperter og entusiaster. Gennem denne artikel vil vi undersøge dens indvirkning, udvikling og mulige udfordringer, den står over for i det moderne samfund. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi søge at forstå de forskellige dimensioner og aspekter relateret til Kongesaga, hvilket tilbyder en omfattende vision, der inviterer til refleksion og debat.
Norges Kongesagaer redigeret af Gustav Storm og Alexander Bugge, illustreret af Gerhard Munthe (1914).

En kongesaga er en norrøn saga, der tjener som en konges biografi. De aller fleste handler om norske konger, men Skjoldungesagaen (ca 1200) og Knytlingesagaen (fra 1260–tallet) omhandler danske konger. Beslægtede fænomener er de islandske bispesagaer og sagaer om jarleætter, som Orkneyjar saga og en saga om ladejarlene, der nu er tabt, men antages at have eksisteret.

I 1300-tallet skiftede kildematerialet fuldstændigt karakter. Den sidste kongesaga i Norge handler om Magnus Lagabøte (død 1280) og er kun bevaret i brudstykker. Fra omkring 1300 trådte dokumenter om lokale, retslige forhold i stedet - dvs. bøder for lovbrud og præciseringer af Magnus Lagabøtes landslov, samt diplomer. Kongesagaerne var fortællinger om konger, skrevet på opdrag af de samme konger, der ønskede at mindes på fordelagtig vis. Snorre skrev i indledningen til Heimskringla, at en skjald ikke må lyve om sin opdragsgiver – det ville tjene begge til vanære. Men opdragsgiveren må godt stilles i et smigrende lys. Bøderne og diplomerne gjaldt derimod konkrete problemer, og giver kun glimtvis indsigt, hvor kongesagaerne gengav et helt handlingsforløb. Vi ved derfor uendelig meget mere om Skule Bårdssons oprør mod Håkon Håkonsson i 1239–40 end om de tre opstande mod kong Magnus Eriksson i 1332, 1338 og 1343, da disse kun omtales kort i kilderne. 1300-tallet er dermed langt dårligere klarlagt for eftertiden end de forudgående århundreder, der belyses i sagaskrivningen.

Liste over kongesagaer

Der kendes følgende nedskrevne kongesagaer, hvoraf nogle er nedskrevet på latin. Dateringen kan være usikker med op til flere hundrede år.

Nogle gange regnet til kongesagaerne

Primære kilder

På norsk

Referencer

Andre kilder

  • Ciklamini, Marlene Snorri Sturluson (Boston: Twayne Publishers, 1978) ISBN 0805763341
  • Hermannsson, Halldó Bibliography of the sagas of the kings of Norway and related sagas and tales (BiblioBazaar. 2009) ISBN 978-1113624611
  • Jakobsson, Ármann; McTurk, Rory (ed.) A Companion to Old Norse-Icelandic Literature and Culture (Blackwell Publishing, 2004) ISBN 9780631235026
  • Thorsson, Örnólfur (ed.) The Sagas of the Icelanders: A Selection (Penguin Putnam. 2000) ISBN 0-14-100003-1
  • Whaley, Diana Heimskringla: An Introduction (Viking Society for Northern Research Text, 1991) ISBN 978-0903521239
  • Wolf, Kirsten The Legends of the Saints in Old Norse-Icelandic Prose (University of Toronto Press. 2013) ISBN 978-1442646216